Floating - Tag en pause i saltvandsbassinet

Fra den 1. oktober 2018 vil saltvandsbassinet i Frederiksberg Svømmehal kunne bookes til floating.

Floating er en enkel meditationsteknik, der gør det muligt for kroppen at opnå følelsen af vægtløshed. Kroppen sænkes i det kropsvarme og saltholdige vand, som gør det muligt at fastholde kroppen i en afbalanceret og nærværende tilstand. Balancen mellem temperaturen og saltvandets opdrivende egenskaber, gør at huden ikke registrerer vandet, hvorfor der opstår en fornemmelse af vægtløshed – heraf navnet floating.

Idet du slapper af i kroppen, vil dine blodkar udvide sig, og ilten fra blodet fjerner affaldsstoffer fra kroppens ømme muskler. Ved denne form for flydende hvile, frigives også ressourcer til hjernen, som giver dig en chance for fordybelse i krop og sind.

Floating er kendt for at have gavnlige effekter mod:

  • Forebygger og lindrer stress
  • Forebygger og lindrer symptomer på depression og angst
  • Forebygger og lindrer smerter – fx rygsmerter og smerter ved graviditet
  • Styrker kognitive egenskaber - sætter sanserne fri og styrker kreativitet og koncentration
  • Forbedrer søvnproblemer og kronisk træthed
  • Mindsker hovedpine spændinger og migrænetilstande
  • Bassinets saltholdige mineraler kan være gavnlig mod hudlidelser.

Se åbningstider for floating

Se prisen for en billet til floating

Book tid til floating (muligt fra medio september)

Ved køb af billet til floating udleveres et armbånd, der viser at du har adgang til saltvandsbassinet. Billettypen giver adgang til omklædning i luksusomklædning i stueetagen, hvor du også finder en sauna og et dampbad. Derudover kan du her afslutte dit bad med en bodypeeling af salt og fyrrenåleolie. Du kan selvfølgelig også benytte svømmehallen enten før eller efter din tid til floating.

Ønsker du at kombinere dit besøg med adgang til kurbadet, købes en særskilt billet til dette. Vi anbefaler at du booker tid til floating, før eller efter dit tidsinterval i kurbadet, således du får mest mulig tid i kurbadet. Se kurbadets tidsintervaller her.  

Det praktiske

  • Alder: Du skal være 15år for at benytte saltvandsbassinet
  • Din billet gælder i 2 timer. Både før og efter din bookede tid til floating, har du mulighed for at benytte faciliteterne i luksusomklædningen og svømmehallen – fx til en svømmetur i vores 25m bassin. Når din tid til floating starter, er det vigtigt at du er ved saltvandsbassinet til tiden. Kommer du forsent til din tid, vil du ikke få adgang til saltvandsbassinet, da dette vil skabe for meget uro og ødelægge oplevelse for de øvrige floating gæster.
  • Saltvandsbassinet er fælles for mænd og kvinder – alle har badetøj på.
  • Saltvand kan svie i øjne, sår, eller på nybarberet hud. Det er ikke farligt, husk blot at skylle dig af.

Fakta om bassinet
Saltvandsbassinet har en temperatur på 34 grader og indeholder 18% saltholdige mineraler. De saltholdige mineraler er tilsvarende til de som findes i Det Døde Hav. Mineralerne er fordelt på ca. 10% kalciumklorid (CaCl) og ca. 90% Natriumklorid (NaCl). Bassinet har en dybde på 50 cm. 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

Saltbassin
Floating