Varmtvandsbassin

I varmtvandsbassinet i Frederiksberg Svømmehal kan du nyde vandet med en temperatur på 34 grader. Bassinet er 8 meter langt og 3,3 meter bredt, så der er også plads til at svømme. Når du køber billet til varmtvandsbassinet kan du være i det i 25 minutter.


Da bassinet primært bruges til babysvømning, kan du desværre kun bruge bassinet i et meget begrænset tidsrum.


Se varmtvandsbassinets åbningstider.

Se varmtvandsbassinets priser.

Er du pensionist? Se pensionistprisen (prisen er oplyst en stykke nede på siden, du lander på).

 

Hvem bruger typisk varmtvandsbassinet?

Mange af vores gæster nyder den varme temperatur, da de har problemer med f.eks. led, ryg, hofte eller knæ. Varmen i bassinet er med til at løsne spændinger og giver øget bevægelighed, når man bruger kroppen i vandet. Men du er også velkommen til at tage en tur i vandet, hvis du ”bare” godt kan lide, at der er skruet op for temperaturen.


Husk at booke tid

Vi anbefaler, at du booker tid til bassinet, så du ikke går forgæves – bassinet er nemlig meget populært. Du er naturligvis også velkommen til at købe en billet i billetkontoret, samme dag du vil svømme.


Gå til siden, hvor du kan se, hvordan du booker tid.