Historie

Med sine mere end 80 år er Frederiksberg Svømmehal en af Danmarks ældste svømmehaller. Den er tegnet af arkitekt A.S.K. Lauritzen, og de første røde mursten blev lagt helt tilbage i sommeren 1931. Svømmehallen blev indviet d. 17. maj 1934, og den er bygget i den funktionalistiske stil.


Men svømmehallen er også noget så eksotisk som inspireret af et romersk bad, og den er en tidligere badeanstalt. Og så er sundhed og velvære – som også er et vigtigt fokus i dag – støbt ind i fundamentet. Det hele får du mere at vide om lige her.


Bygningen: Funktionalisme med et dansk tvist

De rene linjer, og de røde mursten. Ingen krummelurer og overflødige detaljer. Svømmehallens bygning er et rigtig godt eksempel på den funktionalisme, som vandt frem i arkitekturen efter første verdenskrig.


Nærmere bestemt er husets stil en skandinavisk fortolkning af funktionalismen. Konkret kommer det til udtryk i materialevalget til svømmehallen: hvor mange funkisbygninger fik hvide facader i beton inspireret af udlandet, holdt arkitekt A.S.K Lauritsen fast i dele af den danske byggeskik og brugte røde mursten.


Kom helt tæt på bygningen med Google Street View (du kan også kigge indenfor).


Nu ved du lidt om moden inden for arkitekturen i 30’erne – men mon du kender til bademoden for mænd i samme årti? Og mon du tror på os, når vi siger, at mænd dengang også gik i badedragt? Se det her i optagelsen fra 1939 i Frederiksberg Svømmehal.


”Romerriget” på Frederiksberg (den indendørs arkitektur, og nogle berømte mosaikker)

Når du svømmer i Frederiksberg Svømmehal, kan du roligt drømme dig tilbage til den svundne romertid. Søjlerne, der står på hver side af det store svømmebassin, imiterer nemlig den måde et klassisk romersk bad blev indrammet på. Også i det lille svømmebassin, som vi kalder Familiehallen, har arkitekt A.S.K Lauritzen sørget for, at antikken er tilstede – ligeledes i form af søjler.


Men også mosaikkerne på væggene er lidt af en tidsmaskine med Romerriget som destination. Den anerkendte kunstner Vilhelm Lundstrøm har, ligesom svømmehallens arkitekt, hentet inspiration i antikkens kultur – og med den som afsæt har han stift for stift (det hedder de små sten) skabt et af hovedværkerne i dansk monumentalkunst.


Mosaikkerne forestiller nøgne badegæster, og de er ”tegnet” efter et kropsideal, der har rødder i bl.a. romertiden. Du skal forestille dig de klassiske skulpturer hugget i hvid marmor: De har sunde og stærke kroppe og står og sidder ofte på en bestemt måde. Begge dele har Lundstrøm integreret i sit værk.


Få mere at vide om svømmehallens berømte mosaikker.


Først og fremmest badeanstalt for folket – men hvorfor ”anstalt”?

Svømmebassinet var ikke hovedattraktionen, da bygningen stod færdig i 1934. Det var derimod den topmoderne badeanstalt, som Frederiksberg Kommune fik bygget for at imødekomme et helt basalt behov: Brusebad i lejligheden var en sjældenhed, og derfor skulle en ny og tidssvarende badeanstalt erstatte den daværende ”Folke-Badstue” for at sikre, at kvinder, mænd og børn i de tusindvis af opgange på Frederiksberg havde et sted, hvor de kunne blive vasket med vand og sæbe – en god hygiejne var nemlig en af tidens mærkesager, ligesom den også er for svømmehallen i dag.


Derfor kom den også til at ligge godt: omtrent midt i kommunen, og i et tæt befolket kvarter, der i dag bliver kaldt svømmehalskvarteret. Den skulle være ”en Badeanstalt for hele Befolkningen”, som der står i en annonce fra 1935.


Og vi ved det godt. I dag klinger ”anstalt” mest af alt af et skældsord, men det betyder faktisk blot ”offentlig institution med et bestemt formål” – og så lyder det helt fredeligt, ikke også?


Støbt ind i fundamentet: Tidens fokus på velvære og sundhed

I 1930’erne ville man gøre op med borgerskabets tilknappede livsstil. Gennem bl.a. arkitektur – og dermed også svømmehaller – var målet at skabe en ny kultur, hvor individet kunne udfolde sig frit og på lige fod. Det var vigtigt at have en sund sjæl i et sundt legeme.


Netop i 30’erne blev det for alvor populært at bygge svømmehaller, hvor høj som lav kunne komme og bruge kroppen – og svømmehallerne vidner netop om dyrkelsen af en sund og helsebringende livsstil.


Men det var ikke kun kroppen, der var i centrum i Frederiksberg Svømmehal: Man kunne også nyde et karbad, koble af med massage eller sætte sig tilrette i det moderne dampbad, der både skulle give ”Velvære og Sundhed”, som der står i en annonce fra 1935.


På den måde var Frederiksberg Svømmehal et barn af sin tid, og den dag i dag har huset stadig det samme formål: At være et åndehul i byen, hvor velvære og sundhed går hånd i hånd.


Nu med vandrutsjebane, babysvømning og kurbad

Fart over feltet, den første svømmetur og en opdatering af 1930’ernes velvære-fokus. Det er de tre primære områder, Frederiksberg Svømmehal er blevet udvidet med siden 90’erne.


I 1992 kunne svømmehallen klippe snoren over til et sug i maven, da vandrutsjebanen på hele 105 meter blev åbnet (dengang Danmarks længste). I 1995 kunne nybagte forældre for første gang tage de helt små med til babysvømning, og i 2001 blev velvære-traditionen fra 30’erne opdateret med et Kurbad, der byder på bl.a. jacuzzi, saltbassin og saunagus. I netop saunagus har svømmehallens dygtige gusmestre vundet hele 11 danmarksmesterskaber.


Se både rutsjebanen, babybassinet og kurbadet her i videoen.