Andre tilbud i huset - overblik

Når du kigger forbi Frederiksberg Svømmehal, kan du kombinere din svømmetur med en række tilbud, som bliver drevet af vores dygtige samarbejdspartnere.


Faktisk er det en tradition helt tilbage fra 1934, hvor svømmehallen åbnede – også dengang havde vi andre tilbud i huset med fokus på både sundhed og velvære.


Her har vi samlet en oversigt over, hvem du ellers finder i vores røde murstensbygning.


-----
Psst! Når vi nu er ved historiebøgerne og de røde mursten: Gå til siden om svømmehallens historie, hvor du bl.a. kan blive klogere på bygningens særlige stil, og hvilken forbindelse svømmehallen har til Romertiden…
-----


Oversigt – andre tilbud i huset

Café Delfinen (ligger på 1. sal)

Nyd en kop kaffe, en let frokost m.m. eller planlæg den næste børnefødselsdag i caféen.

Gå til Delfinens Facebook-side, eller ring på tlf. 38 34 34 89

Risteriet – kaffebar og café (ligger i stuen)

Risteriet er en kæde af kaffebarer – og én af de mest populære af slagsen på Frederiksberg og i København. I Risteriet kan du nyde et stort udvalg af kaffe, friskbagte croissanter og morgenbrød og en grillet sandwich m.m. Både brød og croissanter bliver bagt fra bunden i Risteriets bageri i svømmehallen.

Gå til Risteriets hjemmeside – deres side om Risteriet i Frederiksberg Svømmehal.


Fitness World (ligger på 2. sal)

Kombinér din svømmetur med f.eks. styrketræning, en løbetur eller træning på hold.

Se, hvad Fitness World i Frederiksberg Svømmehal kan tilbyde dig af faciliteter, hold m.m.


Frederiksberg Svømmeskole

Er du mellem 6-99 år, kan du tilmelde dig et svømmehold i Frederiksberg Svømmeskole, som underviser i hverdagene i Familiehallen.

Se, hvilke hold svømmeskolen tilbyder.


Klinik for fodterapi (ligger på 1. sal)

Fødderne er dine faste følgesvende, og i klinikken er der fokus på forkælelse og behandling af f.eks. hård hud og ligtorne.

Gå til klinikkens hjemmeside, eller kontakt fodterapeut Merete Hansen på 38 86 82 20.


Massagetid (ligger i stuen)

Massageteamet tilbyder bl.a. hamam, hot stone- og sandvarmemassage i lokalerne i svømmehallen.

Se, hvilke behandlinger Massagetid tilbyder, eller ring og hør nærmere på 38 88 44 45.

Kombinér massagen med en tur i Kurbadet og få rabat på den samlede pris. Få mere at vide om massage kombineret med Kurbadet.


Gravid i vand (foregår i Familiehallen)

”Gravid i vand” er et tilbud til gravide, som foregår på hverdage i de rolige omgivelser i det separate bassin i Familiehallen. Undervisningen har fokus på motion og afspænding. Der er ikke adgang for andre end de gravide, når der er undervisning. 

Gå til Gravid i vands hjemmesiden.

Salon Petri (ligger på 1. sal i venstre side af bygningen)

Frisøren på 1. sal er både en dame- og herrefrisør, og børn kan også blive klippet her. Kig forbi og bliv klippet, eller ring på tlf. 38 86 82 60.

Kig forbi Salon Petris Facebook-side.


Herrefrisøren (ligger i stueetagen)

Kig forbi og bliv klippet eller barberet, eller ring på tlf. 38 86 82 70 og bestil tid.


Salsa Brava (ligger på 2. sal)

Den erfarne danser Fernando Hernandez fra Chile underviser bl.a. i forskellige former for salsa i danselokalerne i Frederiksberg Svømmehal.

Gå til Salsa Bravas hjemmeside.


Danske Naturister

Hver søndag efter svømmehallens normale lukketid, svømmer Danske Naturister i svømmehallen. Der er tale som særskilte arrangementer, og som gæst i svømmehallens normale åbningstid, svømmer du ikke sammen med naturisterne.

Gå til Danske Naturisters hjemmeside og få mere at vide om nøgensvømning i Frederiksberg Svømmehal.


Hovedstadens Svømmeklub

Børn, unge og voksne kan få svømmeundervisning af Hovedstadens Svømmeklub. Svømmeklubbens undervisning foregår på hverdage og om lørdagen i Frederiksberg Svømmehal

Få mere at vide om Hovedstadens Svømmeklubs undervisning i Frederiksberg Svømmehal.


Gigtskolen

Gigtskolen underviser i varmtvandsbassinet i svømmehallen, og netop det varme vand er med til at løsne op for kroppen, hvis du har gigt.

Få mere at vide om Gigtskolen.