Dampbade fortsat lukket

Desværre trækker renoveringen af vore dampbade ud, så vi kan ikke åbne dem igen i maj, sådan som vi havde håbet. Arbejdet skrider fremad, men det har desværre vist sig at være mere omfattende end først forventet. Derfor kan vi endnu ikke melde en præcis dato ud for, hvornår de åbner.

De tre dampbade, der er lukket, er luksusomklædningen for henholdsvis damer og herrer samt  dampbadet i herrernes omklædning på 1. sal. Kurbadets dampbad er fortsat åbent.

 

Indtil vi åbner dampbadene igen gælder følgende:


• Billet til luksusomklædningen er nedsat til 50 kr. Salt/olie kan kun bruges under bruseren
• Ønsker du dit klippekort til luksusomklædningen refunderet pga. lukning af dampbadene, er dette muligt ved henvendelse i billetkontoret
• Billet til svømmehallen er ikke nedsat
• Dampbadet i kurbadet er IKKE omfattet og er fortsat åbent for kurbadsgæster.

 

Følg med på Facebook og svømmehallens hjemmeside. Så snart vi ved mere, kan du læse om det her.

Nyheden blev udgivet

tirsdag, maj 22, 2018 - 08:17