Ah! Et dampbad i Frederiksberg Svømmehal (1936)

Plakat af kunstneren Arne Ungermann


Genoptryk af originalen: 250kr.



Størrelse: 81,8 x 60 cm.


Arne Ungermann (1902-1981) anses for at være en af dansk plakatkunsts helt store mestre. Han tegnede over 100 plakater, og de er alle kendetegnet ved hans evne til at finde de overraskende motiver.

Bedst kendt er plakaterne Brug Øjnene og Fodgængerovergangen (1938) og Ah! Et Dampbad i Frederiksberg Svømmehal (1936).

Hans plakatproduktion rummer alt fra færdselspropaganda, film, teater og boligudstillinger til børneforsorg, sundhedspropaganda, indsamlinger m.m. Stilen er legende og humoristisk, hvilket også er afspejlet i hans tegneserier - her er tegneseriefiguren Hanne Hansen fra Politikens søndagstillæg Magasinet bedst kendt.

Arne Ungermann var uddannet litograf, men han var først og fremmest illustrator og huskes bedst for sine mange børnebøger og plakater.