Luksusomklædning

Ro og velvære. I Luksusomklædningen er der fokus på at komme ned i tempo og forkæle krop og sind. Du klæder om i de historiske trækabiner fra 1930’erne, og herefter kan du – udover bruserne – nyde:


- sauna
- dampbad
- koldvandsbassin
- bodypeeling (salt/olie-blanding, som er inkluderet i prisen)


Du er både velkommen til at benytte Luksusomklædningen før og efter en svømmetur eller som en wellness-oplevelse i sig selv.  


Der er ikke børn i afdelingen, da du skal være over 15 år for at købe billet. Din billet giver dig mulighed for at være i Luksusomklædningens områder i 2 timer.


Luksusomklædningen finder du i stuen: Herreafdelingen ligger til venstre for billetkontoret, og dameafdelingen ligger til højre for billetkontoret. Området med sauna, dampbad og koldtvandsbassin er ligesom omklædningen adskilt, så du udelukkende er sammen med andre gæster af dit eget køn.


Luksusomklædningen bliver også benyttet af gæster, der skal i Kurbadet.


En billet til Luksusomklædningen giver dig også adgang til svømmehallen, Familiehallen (i weekenden og på helligdage) og rutsjebanen.

 

Var det noget andet, du ledte efter?

Se Luksusomklædningens åbningstider.

Se Luksusomklædningens priser.

Gå til siden om Kurbadet.

 

5 tips til en bedre oplevelse


1) Tag 20 kr. med til kabine eller skab, eller køb en polet til 10 kr. i billetkontoret, så du kan låse dit tøj inde i en kabine eller i et skab (poletten kan du bruge igen og igen, og 20’eren får du tilbage, når du låser kabinen/skabet op)

 
2) Tag et stort håndklæde med dig, efter du har klædt om – det skal du nemlig bruge til at sidde på i saunaen (sved ødelægger træsæderne i saunaen, og derfor kan du ikke bruge saunaen, uden du har et stort håndklæde med dig)

3) Undgå hedeslag: Tag en vandflaske med dig og måske et stykke frugt med dig, hvis du skal i sauna eller dampbad, så du ikke dehydrerer i varmen. Begge dele må du gerne tage med ind i området ved saunaen, dampbadet og koldtvandsbassinet – du må dog ikke tage frugt med ind i saunaen og dampbadet

4) Lån evt. et lændeklæde, inden du går ind i området med brusere, sauna, dampbad og koldtvandsbassin. Du må nemlig ikke have badetøj på derinde, og hvis du ikke kan lide at gå nøgen rundt, kan du dække dig med et lændeklæde, der for mænd dækker af rundt om lænden og for kvinder også dækker brystet. Du kan også købe lændeklæder i billetkontoret

5) Prøv en bodypeeling (inkluderet i prisen), der gør huden dejligt blød. Afslut dit besøg med at skrubbe kroppen ind i blandingen og tag derefter en tur i dampbadet, hvor den svedes ind i huden. Blandingen består af salt, der er tilsat fyrrenålsolie