Familiehallen

Leder du efter en sjov aktivitet til dine børn? I Frederiksberg Svømmehal kan du sammen med dine børn slippe legen løs i vores lille svømmebassin, som vi kalder Familiehallen. Bassinet er 16,7 meter langt og er 6,5 meter bredt, og du finder det i samme side af svømmehallen som rutsjebanen. Vanddybde er 0,73 meter på det laveste sted og 2,75 meter, hvor bassinet er dybest. Vandtemperaturen er 30 grader, så I kan holde varmen.


Familiehallen er for børn fra 0 til 12 år, og børnene skal være i selskab med en voksen.


Her finder du omklædningsrummene.

 

Familiehallens åbningstider og pris


- Åbningstider:

lørdag, søndag og helligdage* fra kl. 10.00 – 15.30 (på hverdage kan dine børn lege i legebassinet)

 

I følgende perioder har Familiehallen ændrede åbningstider:

I vinterferien (uge 7), de 3 dage før påske, efterårsferien (uge 42) og på åbningsdagene mellem jul og nytår (27. – 30. december) har vi åbent fra kl. 10.00 – 15.30.

Vær opmærksom på, at vi i sommerferien har ændrede åbningstider. Se de ændrede åbningstider under menupunktet ”Åbningstider”, når sommerferien nærmer sig.

 

*Helligdage: skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag, store bededag, Kristi himmelfart, 1. og 2. pinsedag, grundlovsdag.

 1. maj er en almindelig åbningsdag.

 Frederiksberg Svømmehal er helt lukket d. 24., 25., 26. og 31. december samt 1. januar.

 

- Pris:

Du får adgang til Familiehallen ved at købe en almindelig svømmebillet.

Se priserne for børn og voksne på en almindelig svømmebillet.

 

Bassin med kunst og historie (har du hilst på Birte Marie?)

Helt siden 1930’erne har bassinet, som vi nu kalder Familiehallen, været forbeholdt de mindste. Det er også afspejlet på mosaikken lavet af den anerkendte kunstner Lundstrøm: Her er netop et barn, der leger på en strand.

Den lille pigestatue er også fra 30’erne – hun hedder Birte Marie. Har du hilst på hende?

Men nu tilbage til mosaikken. Den er nemlig – sammen med de fire øvrige mosaikker ved det store svømmebassin i den store hal – en del af et af hovedværkerne i dansk monumentalkunst. Få meget at vide om de unikke mosaikker her.