Lej Kurbadet

Fødselsdage, polterabend, firmaarrangementer eller familietamtam med velvære, forkælelse og hygge i højsædet – måske det var noget for dig at leje Kurbadet til et privat arrangement?


Du kan leje Kurbadet udenfor svømmehallens almindelige åbningstid – dvs. fra kl. 21 mandag til fredag og fra kl. 16 på lørdage og søndage. Når du lejer Kurbadet, har I det helt for jer selv.


I klæder om og bader i Luksusomklædningen og går derefter ind i Kurbadet (begge ligger i stueetagen).

Der er ingen adgang til svømmehallen.


Pris

Prisen på leje af kurbadet op til 20 personer 4.200 kr. Bliver I mere end 20 personer, koster det 175 kr. ekstra pr. person. I har mulighed for at være op til 60 personer.

I har faciliteterne i 2½ time (inkl. omklædning og bad). 

 

Vi tilbyder følgende tilkøb:

  • Ekstra saunagus 200kr.
  • Salt- og olieblanding til alle deltagere 400kr.
  • Bliver I flere end 20 personer, er prisen 175 kr. pr. ekstra person.

Har du præferencer for køn af kurbademester, vil vi imødekomme dette ønske.

Ønsker I også at benytte damprummet i luksusafdelingen med udlevering af bodypeeling (salt og olie), skal du kontakte administrationen for priser.

Børn under 3år er gratis. Blebørn kan ikke benytte saltvandsbassin og jacuzzi.

 

Disse faciliteter er inkluderet i prisen:

- Fordybelsesrum med myntevand
- Én saunagus
- Massagestole
- Dampbad og sauna
- Salt- og infrarød sauna
- Jacuzzi
- Mosaikbænke med varme
- Floating i saltvandsbassin

Læs meget mere om de enkelte faciliteter her.


Sådan lejer du Kurbadet

 Skriv en forespørgsel på e-mail: frederiksbergsvoemmehal@frederiksberg.dk

 I mailen bedes du notere:

  • Ønsket lejedato og tidspunkt
  • Tlf. nr. for kontaktperson
  • Antal gæster over 20 personer af hensyn til udregning af leje

 

Bestil drikkevarer og frugt til arrangementet

Du har mulighed for at bestille drikkevarer og frugt til arrangementet fra svømmehallens Café Delfinen – forplejningen vil blive leveret til Kurbadets område. (Det er ikke tilladt selv at medbringe).

Priser på drikkevarer og frugt:

  • Mousserende vin 75cl 150kr.
  • Hvidvin eller rødvin 75cl 120kr.
  • Sodavand 0,5l 25kr.
  • Øl 33cl 18kr.
  • Kildevand 0,5l 14kr.
  • Frugtkurv med 6-7 forskellige slags frugt til 10. pers 199kr.
  • Chips pose 20g, flere smagsvarianter, 10kr.


Kontakt Cafe Delfinen senest en uge inden afholdelse via e-mail: davidelghavi@gmail.com eller tlf. 26 52 20 06.