Info om bookingsystem

Hvis du vil være sikker på, at vi har plads til dig i vort kurbad eller i babybassinet er det en god ide at booke plads via vort bookingsystem.
Hvis du vælger at komme forbi svømmehallen og tage chancen er det også en mulighed, men booker du, er du garanteret en plads.

Link til bookingsystemet https://frbsvoem.halbooking.dk/proc_intro.asp

Du skal oprette dig som NY BRUGER. Du kan ikke starte en booking før dette er gjort.
I bookingsystemet kan du købe en enkelt tur eller et klippekort.
Ønsker du at købe dit klippekort kontant i vores billetkontor er det stadig muligt. Billetkontoret vil lægge dit klippekort ind på din brugerprofil.

Praktisk information du skal være opmærksom på:

  • du betaler for din booking når du bestiller
  • at afbud skal ske senest 2 timer før din tid starter
  • at hvis du ønsker at bestille til mere end én, kan du booke flere under dit eget navn. Processen er lidt bøvlet lige pt, men vi arbejder på at gøre det meget nemmere. 

Hvis du vælger at lave et afbud bliver dit køb sat ind på din brugerprofil igen og kan benyttes en anden dag i stedet.

Har du et gavekort eller et gammelt klippekort liggende?
Du kan ringe til billetkontoret, så hjælper vi dig med at booke en tid.
Hvis du har mere værdi eller klip på dit kort, så kan vi anbefale dig at oprette en profil. Når du kommer til billetkontoret hjælper vi dig med, at lægger dine klip eller gavekort ind på din oprettede brugerprofil.

Er du pensionist og ønsker at booke tid med pensionistprisen, skal du ringe til billetkontoret. Vi hjælper med din booking. Vi kan anbefale dig at købe et klippekort i billetkontoret. Vi vil lægge dine klip ind på din brugerprofil.

På dagen for din reservation, henvender du dig til billetkontoret med navn og reservation, hvor du så får udleveret adgangsbillet samt armbånd.

Vi ved, at brugere med hotmail.com kan have udfordringer med at modtage mails fra vort bookingsystem. Husk derfor altid at kigge forbi i din spammail.
Bliver vi nødsaget til at afbestille din tid, vil du modtage en sms og dit køb bliver sat ind på din brugerprofil igen.

Vi ønsker dig god fornøjelse
Frederiksberg Svømmehal