Frederiksberg Svømmehal

Svømmehallen i 30´erne

Vores rutschebane starter oppe på taget

"Lille svømmerske" - skulptur af Ingeborg Plockross Irminger - står i store hal

Lundstrøms mosaikker i familiehallen

Lundstrøms mosaikker i store hal

Lundstrøms mosaikker i store hal

"Drengen med fisken" - skulptur af Niels Tvede - står i baderum i stuen mænd

Historie & kunst

Frederiksberg Svømmehal er en af Danmarks ældste svømmehaller. 

Arkitekten A.S. Lauritzen har tegnet Frederiksberg Svømmehal, som blev opført i årene 1931-1934. 

Det bebyggede areal udgør 2385 kvadratmeter. 

Hallen blev dengang som nu, brugt som et socialt samlingssted, hvor man brugte sin fritid sammen med familie eller venner eller blot kom for at få et bad. 
Det var nemlig kun de færreste, der dengang havde indlagt bad i lejligheden, så derfor var det ideelt at bruge badeanstalten, når man skulle bades. 

Skolesvømning har været gennemgående i alle de år, som Frederiksberg Svømmehal har eksisteret. 

En verdensrekord er det da også blevet til. 
I 1943 satte de danske svømmepiger i Frederiksberg Svømmehal verdensrekord i 4 x 100 meter crawl med tiden 4 min. og 5,7 sek. 

I 1992 blev der bygget en vandrutschebane i den store hal. Den er med sine 105 meter Danmarks længste indendørs vandrutschebane. 

I 1995 blev babybassinet taget i brug.

I 2001 var svømmehallen igennem en gennemgribende renovering. Nye tilbud blev kurbadet, varmtvandsbassinet i store hal og et 900 m2 stort fitness center.

Svømmehallen har årligt 5-600.000 besøgende.

KUNST I FREDERIKSBERG SVØMMEHAL

Ny Carlsbergfondet skænkede i 1937 fem af maleren Wilhelm Lundstrøms mosaikker til Frederiksberg Svømmehal.

Disse er nu sat op i svømmehallen. 

Et i hvert hjørne af den store hal, og et på endevægen i familiehallen.

Fru Ingeborg Plockross Irminger 
I 1937 blev også Fru Ingeborg Plockross Irmingers "Lille Svømmerske" opstillet i den store hal samt Peter Halds sandstensskulptur "Birte Marie" i familiehallen.

Lidt om Wilhelm Lundstrøm (1893- 1950) 

Maler Wilhelm Lundstrøm blev uddannet malersvend i 1912, og var derefter på Teknisk skole og kunstakademiet i 1913-1915. 
Fra 1914-1939 var han bosat forskellige steder i Europa blandt andet i Paris. 

Samtidig var han ansat som professor ved kunstakademiet fra 1944. 

Wilhelm Lundstrøm udførte en række collager med udgangspunkt i Braques og Picassos kubisme, og disse vakte stor opsigt ved kunstnernes Efterårsudstilling i 1917. 

Derudover udstillede han i 1918 med de tre "bud", som er enkle og helt abstrakte collager af bemalede træplader. 

Disse vakte stor forargelse hos mange, hvilket også resulterede i, at læge C. J. Salomonsen angreb de moderne kunstnere, der efter hans mening led af den smitsomme sindslidelse "dysmorfisme". 

I Wilhelm Lundstrøms "krøllede periode", som fulgte i årene 1919-1923, malede han opstillinger i en temperamentsfuld ekspressionisme med en barok humor, der er præget af Cezannes ungdomsværker, blandt andet "opstilling med krukke" og "sovsekande og flaske" fra 1920. 

Påvirket af tidens klassicisme og purisme udviklede Wilhelm Lundstrøm en forenklet og monumental udtryksform med klare konturer og begrænset farveskala i billeder som "To søstre" fra 1923 og "Efter badet" fra 1924 og flere. 

Arbejdet med de stadigt mere sumariske opstillinger og modelbilleder i Frankrig førte efter hjemkomsten til de store mosaikudsmykninger i Frederiksberg Svømmehal i 1937 - et hovedværk i dansk monumentalkunst. 

Lundstrøm gik videre i ofte helt abstrakte kompositioner med en rigere og mere lysholdig kolorit, stadig med sine foretrukne motiver, der også omfatter flere selvportrætter og portrætter af hans kone, malerinden Yrsa Lundstrøm (1890-1954).