ZenGus

Tid til fordybelse, ro og afspænding. Giv dig selv en formiddag i langsomt tempo til ZenGus i samarbejde med Nordic Health and Living.

 

Kommende datoer:

  • Onsdag d. 8. maj kl. 10.30 - 12.30
  • Onsdag d. 12. juni kl. 10.30 - 12.30

 

ZenGus er en formiddag til dig, som har behov for at give dig selv ro og fordybelse. Du klæder om i svømmehallens luksusomklædning i stueetagen, og må meget gerne tage dig en svømmetur inden vi mødes i kurbadet kl. 10.30.

I kurbadet vil du blive mødt af vores gusmester, som guider dig igennem de næste 2 timer. Foruden saunagus, er det muligt at få 15 minutters massage i massagestolene, få løsnet op i dine spændinger i den infrarøde sauna, eller opnå dyb og vægtløs ro i saltvandsbassinet.

Atmosfæren i kurbadet vil være meget stille og intim. Der vil være ekstra god plads til os, da vi maksimum er et hold på 16 personer.

Hvis du kender til saunagus, vil ZenGus være lidt anderledes. Med ZenGus inviterer gusmesteren dig til en meditativ saunagus, hvor saunaen bliver et rum med plads til refleksion, udrensning og personlig udvikling. Varmen vil meget langsomt udvikle sig, og du bliver guidet i åndedrætsøvelser, og til at gå dybere i dine tanker og følelser. Vi bruger varme, kulde, dufte og musik, som styrker oplevelsen og beroliger det autonome nervesystem. En ZenGus vil vare op til 15 minutter.

  • Hvem: For voksne (15+)
  • Medbring: 20 kr. til omklædningsskabet, en vandflaske og et ekstra håndklæde.
  • Mødetid: kl. 10.30 i kurbadet.
  • Billetpris: 295kr. Køb din billet online her.

 

Disse faciliteter finder du i kurbadet

  • Fordybelsesrum med myntevand
  • Massagestole
  • Dampbad og sauna
  • Salt- og infrarød sauna
  • Mosaikbænke med varme
  • Floating i saltvandsbassin
  • Jacuzzi

 

 

Køb af billet refunderes kun hvis arrangementet aflyses. Ved videresalg skal køber oplyse dit navn ved indgangen.